Daconet 2015-b

Fælles indkøbstur til Daconet i Hvide Sande


Den 31. oktober 2015 gik turen til Hvide Sande. Børge Petersen var tovholder og havde arrangeret turen med bus for hhv. Als og Sundeved – Aabenraa og Omegns Fritidsfiskerforening samt Nordlige Sønderjyllands Fritidsfiskerforening, i alt 48 personer.

Vi startede med at uddele smurte rundstykker til den medbragte kaffe, derefter var der en lodtrækning i bussen .

Hos Daconet blev vi budt velkommen, og vi fik rundstykker og kaffe, samt en lille ’en til ganen. Daconet havde mange gode tilbud og rabatter og købelysten var stor, og ved middagstid var der grillpølser m.m. til alle.

Daconet havde desuden sponsoreret et 4 dages ophold i en hytte på Hvide Sande Camping, som der blev trukket lod om.

Vi kørte derefter til redningsstationen i Hvide Sande, hvor Søren Larsen gav os et godt og yderst interessant indblik i arbejdet på redningsstationen. Alle syntes turen var vellykket, og vi blev opfordret til at gentage succesen.   


Hans Bomberg

Indkøbstur Daconet 2015