Vinterfest 2019

Vinterfest 2019

Fredag den 08-Marts-2019 havde Ndr-Sdj-Fritidsfiskerforening arrangeret årets vinterfest på Strandgården, Loddenhøj.

Der var fremmødt 60 deltagere, ingen forskel fra 2018 og bestyrelsen var glade for at se så mange medlemmer med påhæng eller en fritidsfiskerkollega som mødte op med god appetit og stor spilleglæde.

Menuen bestod af en forret med rejer og hovedretten var buffet, samt kaffe og kringle i pausen, til alles tilfredshed, og det takker vi værtsparret Helle & Michael for.

Traditionen tro blev der spillet ”pot” om medbragte pakker, og amerikansk lotteri blev udloddet i pausen.

Det holder bestyrelsen i gang med at arrangere, og med det fremmøde gør vi det gerne igen til næste år.

Samtidigt er vi også glade for at se at der var æresmedlemmer som deltog i festen.

Navne på sponsorer vil være at finde på vores hjemmeside.

STØT VORES SPONSORER DE STØTTER OS.


Stor tak til det fremmødte publikum samt stor tak til bestyrelsen, og deres bedre halvdele, som er med til at hjælpe og bakke op om foreningens arrangementer.


Med disse ord vil jeg gerne ønske alle fritidsfiskere i det ganske land en god og fangstrig sommer.


Jørgen Bork

Fmd. Ndr-Sdj-Fritidsfiskerforening.