Vinterfest 2020

Referat fra vinterfesten 2020


Fredag den 6. marts 2020 mødtes 54 festklædte og veloplagte medlemmer og ledsagere til en hyggelig festaften på Standgården ved Barsmark.


Hans Bomberg tog imod og sikrede at alle var tilmeldt og havde betalt for deltagelse.

Anne og Rita solgte henholdsvis lodder til Amerikansk lotteri, der blev igen udsolgt, ligesom der blev solgt mange spillekort til lottospillet. Enkelte havde deres egne lottokort med og betalte så for at få lov at bruge dem.

Der var til begge spil rigtig mange gode og flotte præmier, leveret af mange sponsorer og alle deltagerne havde en præmie med til lottospillet. Tidligere havde man en med for hver deltager, men i år var det besluttet at par havde en præmie med af dobbelt værdi. Han opfordrede til at man støttede sponsorerne som støttede foreningen.


Formand Børge bød velkommen, og takkede sin forgænger Jørgen Bork for at have afleveret en forening i toptrimmet stand. Han så frem til og håbede at han selv kunne få et lige så godt samarbejde og hjælp af bestyrelsen som Jørgen har haft.


Maden var igen rigtig god og rigelig, den var anrettet som buffet. For at undgå skub og pletter på tøjet, blev man kaldt frem bord for bord.


Alt gik godt og problemfrit, på nær at det var formandens debut som opråber, så det skulle lige spilles ind.


Vi glæder os til at mødes igen næste år.


Børge Pedersen

Formand